IndiaIndiaIndiaIndiaIndiaIndiaIndiaIndiaIndiaIndiaIndia

Standard

Okay, okay, okay.. Jeg ved godt at der er gaaet lang tid siden sidste blogindlaeg og jeg undskylder, men er du gal, hvor er der sket meget! I faar det lidt i smaa, laekre mundfulde, for ellers kunne jeg skrive fra nu og til december.

Den sidste tid i Nepal

Som nogen maaske ved blev de sidste dag i Nepal lige en smule for spaendende. Tirsdag aften blev min pengekat med kamera, pas, alle mine kort og penge stjaalet. Virkelig irriterende og ret frustrerende, da vi skulle med flyet fra Kathmandu til Dehli og videre til Bangalore torsdag eftermiddag. Det betoed at jeg virkelig fik foelt presset da jeg onsdag foerst tog paa politistationen for at faa en rapport, derefter til den danske ambassade for at faa et midlertidigt pas. Jeg forsoegte at tage paa den indiske ambassade for at faa lavet et nyt visum, men fik af vide at jeg for det foerste ikke kunne faa det, foer jeg havde faaet et nyt nepalisisk visum, paa davaerende tidspunkt kunne jeg hverken opholde mig eller forlade Nepal, og for det andet tog det cirka syv dage at faa det – der til skal det siges at ugen efter var alt lukket paa grund af helligedage, saa i mit tilfaelde kunne det tage 14 dage foer et nyt visum var fremskaffet!
Jeg maa sige at det virkelig var en nedslaaende besked at faa dagen foer vi skulle have rejst, men jeg kunne ikke goere andet end at proeve, saa torsdag morgen efter at have sagt farvel og paa gensyn til de andre, tog Kadji, vores alt-muligmand og jeg til Department of immigration, hvor jeg fik et transfervisum til Nepal, hvorefter jeg alene tog til den indiske ambassade og brugte mine bedste overtalelsesevner til at faa dem til at give mig et nyt visum. Overraskende nok tager saadan noget kun 45 minutter, hvis man presser dem nok. Derefter gik den vilde tur tilbage til platformen for at hente mine tasker og derefter til lufthavnen, hvor jeg i afgangshallen troede jeg var endt det forkerte sted, da de andre piger ikke var der, men det viste sig at jeg havde overhalet dem og naaet derned foerst! Magen til stress har jeg aldrig oplevet.

Velkommen til Indien

Efter et forsinket fly, yderligere forsinkelse paa grund af det foerste fly, en braendt bus og en time i en nyanskaffet bus, naaede vi ind til Bangalore City, hvor vi skulle tilbringe natten og den foelgende dag inden vi skulle med en natbus til Kundapura, hvor vi skulle til orienteringsuge.

Kundapura

Kundapura er en mindre by, der ligger ude ved vestkysten af Indien, den ligner mest af alt en kulisse by, der er opstaaet rundt om hovedevejen, der skaerer gennem byen. Efter en anstrengende tur paa 11 timer i en bus, blev vi instaleret i FSL’s (den indiske organisation) guest house. Huset delte vi tolv piger, med en indiske pige, seks firben, en froe i koeleskabet, snegle paa badevaerelset, bedbugs, karkelakker og en enkelt aften moedte vi en rotte. Jeg kan virkelig ikke sige at mit foerste indtryk af Indien var rent og hygiejnisk! Men tilgengaeld var naturen omkring byen helt utrolig og eksotisk. Overalt groede der kokospalmer og de friske noedder blev solgt paa alle gadehjoerner. Kysten og strandene er flere kilometer lange og lyse og alt ligner noget fra et rejsekatalog!
Heldigvis for os (og sikkert ogsaa alle dyrene) havde vi kun to overnatninger i guest house, hvorefter vi blev flyttet til et hotel lidt udenfor centrum, de havde ikke plads til at huse alle voluntoerer, da der kom 18 andre og sluttede sig til os. Ugen gik med undervisning og afslapning. Det meste undervisning havde vi danskere og en enkelt nordmand allerede haft i Nepal, men vi fik da ogsaa lidt nyt af vide og laert at sige lidt paa Kanada, som er det sprog, der tales her i Karnataka. Soendag den 2. oktober gik turen tilbage mod Bangalore og mod vores nye hjem og arbejde i de foelgende tre maaneder.

Mit nye hjem og arbejde

Bangalore er kaempe stor, stoejende og altid vaagen. Den er rodet, beskidt, fuld af biler, rikshaws og scootere. Hvor end man kigger hen er der mennsker, hunde og koeer. I Bangalore er man aldrig alene, folk glor og raaber. Her er farver, dufte, lugte og smaa butikker alle steder. Midt i det bor jeg og jeg kan ikke sige andet end at jeg virkelig nyder det hele, selv de knap saa gode ting, for de er virkelig en stor del af den hverdag jeg har faaet her.
Ida, min dejlige, danske rejsefraende og jeg bor i FSL’s guest house her i Bangalore og det kan paa ingen maade sammelignes med det guest house vi boede i i Kundapura! Vi bor 13 unge fra Tyskland, Frankrig, Holland, Slovenien, Mexico og Danmark i en lejlighed i den del af Bangalore, der heller Wilson Garden. Lejligheden bestaar af et faellesrum, med spisebord, et koekken, fire vaerelser med bad og en svalegang der foelger bygningen. Det er et skoent miljoe vi har i lejligheden, alle er virkelig soede og der bliver brugt meget tid paa at fortaelle om hver vores dag, traditioner, lande og andet efter arbejde. Har man ingen planer en aften eller weekend er der altid nogen der har gode ideer, eller som hiver andre med til yoga, paa shopping eller i parken.

Hver morgen kommer vores kok og laver morgenmad og frokost til os og FSL-medarbejderne, huset ligger lige ved siden af hovedkontoret. En normal morgen, moeder Ida og kl 10.30 til klokken 16.00. Vi tager bussen ind til centrum ogsaa gaa et stykke til Hjemmet, hvor vi er. Man har aldrig proevet at vaere i en ‘overfyldt bus’, foer man har koert med en indisk, offentlig bus. De koerer efter principperne: “Der kan altid vaere een mere” og “Dem der haenger udenpaa, betaler ogsaa billet”.  (:
Paa Hjemmet boede der da vi startede 25 drenge i alderen 6 – 16, men det foeles lidt som at de kommer og gaar, eller der er nye drenge der flytter ind hele tiden. Vi underviser i engelsk, da laerernes engelsk ikke straekker saerlig langt, og ellers haenger vi ud, spiller spil og tegner med dem. Det er virkelig nogle skoenne unger, og det var haardt at hoere historie om dem, fra den gang de levede paa gade. Flere af drengene er tidligere stof- og alkoholmisbrugere. De har stjaalet og banket folk, og er ofte endt paa politistationen. De historier haenger slet ikke sammen med de drenge jeg ser hver dag og som spoerger om jeg har paryk og laebestift paa, holder mig i haanden eller giver mig tegninger.
Gopinath, som er stifteren af Sparsha Trust, den organisation, der har Hjemmet, er en skoen mand, der virkelig lever og aander for de boern og vil give hvert barn muligheden for uddannelse. Han har bedt os om at kaste os over hvert et projekt vi foeler for og vil gerne have os til at tage del i administrationen ogsaa – jeg kan stadig ikke se, hvordan jeg skal naa alt det paa kun tre maaneder!

Happy Dawali!

Dawali er hinduernes svar paa julen. Det er en fest for lyset og vandet, da det er det der giver liv. Gopinath inviterede os til at fejre Dawali i den landsby, hvor han er vokset op og som ligger 2,5 timer fra Bangalore. Vi kunne ikke andet end at sige ja. Vi tog afsted i hans jeep, med hans kone og lille soentirsdag den 25. oktober og ankom om aftenen til denne lille moerke landsby. Vi skulle bo i det hus han har bygget til sin mor der. Ingen i hans familie taler engelsk saa det blev til virkelig mange misforstaaelser og grin i de tre dage vi boede sammen. Vi var virkelig ogsaa en kaempe atraktion i den lille by, da vi var de foerste hvide mennesker i to aar, der besoegte byen. Selve Dawali er den 26. november og om aftenen gaar alle i templet til punjab, som er tilbedelse af hindu guderne. Til lejligheden havde vi alle tre, Claudia en tysk pige vi arbejder med, var ogsaa med, koebt saree og det gjorde kun interressen for os endnu stoerre. Da vi kom ind i templet, hvor naesten alle indbyggerne sidder, blev der foerst stille et kort oejeblik, derefter begyndte alle at snakke eller grine. Det var lidt en speciel foelelse at sidde der og blive grint af, af cirka 100 indere. Gopinaths kone, Sitra forklarede at de bare var glade for at vi kom i indisk toej, men jeg ved nu ikke helt om jeg tror paa hende.
Torsdagen brugte vi paa at gaa en tur i landsbyen, hvor vi blev inviteret ind til ‘the Godfather’ i landsbyen, som vi havde snakket med aftenen foer i templet. Han var meget interresseret i om vi nu kunne lide byen og Indien. Vi fik ogsaa soede kager som spises specielt til Dawali, og selvom man ikke har faaet morgenmad endnu, saa siger man ikke nej til hans 98 aarrige mors hjemmebag!
Torsdag aften var der dans og uforstaaelig teater som underholdning. Det var virkelig en halt fantastisk oplevelse at sidde paa det lille torv midt i byen og se maendene optraede med en gammel folkedans, hvor de bruger traestave og bjaelder til at skabe musikken i dansen. Hele turen var saa speciel fordi vi var utrolig heldige at faa chancen for at opleve den side af Indien ogsaa.
Fredag var vi tidligt oppe fordi vi skulle koere tilbage til Bangalore, men da bilen var gaaet i stykker, maatte vi vente lidt paa den, det viste sig at tage hele dagen at fikse den, fordi mekanikeren brugt 12 timer paa at tage til Bangalore og tilbage igen efter reservedelen, det betoed endnu en dag i landsbyen og vi brugte den paa at gaa til familiens marker for at hente groensager og besoege Gopi’s onkel.
Da vi endelig om aftenen kom afsted, var Gopi i det skoenneste humoer og vi sang i samtlige 2,5 time for at holde ham vaagen og fordi inderer bare elsker at synge!!

Mysore

Mysore ligger 3 timer syd for Bangalore og er den by, hvor de tidligere konger har boet og regeret fra. Loerdag morgen tog Ida, Claudia og jeg en bus til Mysore, hvor vi skulle moedes med fire andre dansker piger og opleve byen sammen. Vi naaede frem foerst paa eftermiddagen og fandt hotel og det hele og gik saa paa jagt efter frokost. I vores soegen stodte vi paa en yngre fyr, som sagde at han lige kendte det sted vi ledte efter. Det var en god restaurant, med en tagterrasse, hvor der ofte kom andre vesterlinge. Det loed jo meget godt, indtil vi stod foran et rimeligt anonymt udseende hus i en lille gade. Alle var dog friske og vi blev enige om at, hvis der skete noget, var vi trods alt syv staerke europaerer, saa vi fulgte ham ind i huset. Da vi et par timer senere forlod huset igen, var det med flere essenser til olier, roegelse og en chaffoer og guide for resten af weekenden. Aldrig har jeg haft saa syret og sjov en weekend. Vi blev koert alle steder af en fyr, der kaldte sig Master Blaster og som spillede Spice Girls og Bob Marley i hans rikshaw og han viste os flere steder, hvor vi skulle spise, shoppe og drikke oel. Vi var dog ogsaa lidt kulturelle og saa paladset, selvom vi endte med at stjaele al opmaerksomheden fra den kaempe bygning, da alle inderne tog billeder og film af os i stedet for paladset. Det var virkelig irriterende og vi maatte flere gange bede voksne mennesker om at skride, fordi de stillede sig op omkring os for at se paa ‘de hvide’. Man skal virkelig vaenne sig til at folk bare glor og tager billeder helt aabenlyst, naar man gaar paa gaden.

Jeg ved godt at jeg skrev ‘smaa mundfulde’, men der er jo meget at fortaelle! Nu har jeg snart brugt hele 2,5 timer og 2,5 kroner paa vores stam netcafe og det er ved at vaere paa tide jeg kommer hjem og faar lidt mad og faar forberedt undervisningen til i morgen.
Det er ogsaa blevet koldt her i Bangalore. 22 grader i dag, jeg har fundet sokker og halstoerklaedet frem, og snart foelger der en cardigan. Vinteren er kommet til Indien! (; Jeg skal se om jeg kan skaffe en netforbindelse, der er lidt bedre, saa jeg kan faa lagt billeder ind, saa i kan se lidt af mit liv her i Indien. Ellers skal jeg nok faa skrevet igen SNART. Haha.

Stort knus og Namaste fra Frederikke

Billeder ..

Standard
Nepal fra flyvinduet!
Mit vaerelse paa platformen, som jeg deler med soede, norske Ida
Klassevaerelset
Den lokale oel
Saadan ser madpakkerne ud
Abetemplet
Mit navn paa nepali
Et typisk maaltid paa platformen – bemaerk risene!
Et par dejlige piger fra det kvindehjem vi besoegte
Garden of Dreams
Den vilde flok fra 1. klasse
160 meter ned – bungee jump
Jammy smoothies – den nye favorit: Syntetisk smoothie med noget der mest foeles som vingummi
Vores mor fra slumbesoeget
Line og Camilla paa backpacker-spotting

Bungee jump, jordskaelv og slumbesoeg ..

Standard

Namaste alle!
Da jeg sidst skrev havde jeg taget hul paa en weekend, der skulle blive fuld af afslapning og hygge. Om mandagen, den 12 september, tog vi fem piger, der var hjemme i en smuk park, der hedder Garden of Dreams, hvor vi noed det gode vejr og lidt laekker pasta paa restauranten i parken. Som sagt er det skoent at faa lidt vestlig mad som afveksling.

Tirsdag og onsdag gik med henholdsvis undervisning og planlaegningen og udfoerelsen af en workshop som vi lavede med 18 nepalisiske studerende, der var inviteret her til platformen. Det var virkelig udfordrende at skulle arbejde sammen med dem, fordi de slet ikke er vant til at skulle arbejde selvstaendig, eller saerlig gode til at lytte til hinanden! Det endte dog med at vaere en ret hyggelig dag og en god workshop alligevel.

Den 15. og 16. september. Valgaften! (valgnat) Torsdag var vi ude og observerer en times undervisning paa en privat skole her i Kathmandu, hvor vi fredag selv skulle undervise. Det var meget specielt at se deres undervisningsmetoder i brug, da de er fuldstaendig forskellige fra vores. Boernene raaber svarerne til laererinden, uden nogen form for kontrol, saa der var virkelig meget stoej i den 1. klasse som Line og jeg var i. Efter timen var der underholdning i form af dans, sang og konkurrencer, da det var ‘Boernenes dag’ i Nepal. Aftenen gik med at holde sig vaagen saa laenge som muligt, saa vi kunne foelge valget, men jeg maatte dog overgive mig inden resultatet og gaa i seng. Naeste morgen var der jubel hos de fleste her paa platformen, der var ganske godt tilfredse med den nye regering. Vores undervisning i foerste klasse gik ganske godt, paa trods af gentagende, forgaeves, forsoeg paa at faa dem til ikke at raabe op naar de kendte svaret paa noget. Jeg tror heller ikke jeg nogensinde vaenner mig til at blive kaldt “Maam”. (:

Weekenden blev brugt paa at opleve Nepals ekstremsportsomraade, der ligger taet paa den tibetanske graense. Vi tog fra platformen kl 5.15 loerdag morgen for at kunne naa bussen, der dog foerst lige skulle have skiftet et daek – det er ikke de nyeste busser, der koerer rundt i Nepal. Denne manglede blandt andet ogsaa en rude, men der er jo ikke noget, som en klar plastpose og gaffa ikke kan ordne. (; Turen op til floden, hvor vi skulle riverrafte, var virkelig smuk, isaer nu efter monsunen, hvor alt er groent og frodigt. Den kraftige regn havde skabt et kaempe jordskred, der spaerrede hele vejen, saa vi maatte rafte fra et andet sted end planlagt. Vi fik mange tilskuer til start, da der var mange mennesker, der var fanget paa stedet paa grund af skredet. Riverrafting var virkelig fedt og vores guide var utrolig dygtig, og lod os svoemme i floden ved siden af baaden og vi legede ogsaa forskellige fangelege paa kanten af vores gummibaad.

Aftenen og natten blev tilbragt ved floden i telte, ikke saerlig luksurioest, men utrolig hyggeligt. Naeste morgen blev vi koert til The Last Resort – vi der skulle bungee jumpe, snakkede lidt om navnets eventuelle dobbeltbetydning! Resortet ligger paa den anden side af en stor kloeft – broen over er den vi hoppede fra – og omraadet er virkelig smukt. Bungee jumpet her er verdens tredje hoejste, 160 m, og det smukkeste, selvom man ikke ser meget i de 5 sekunders frie fald man har. Bungee jump er det vildeste og mest skraemmende jeg til dato har gjort, men det bliver helt sikkert ikke sidste gang! Jeg sluttede den begivenhedsrige weekend af med at opleve mit foerste jordskaelv. Det var virkelig en utrolig underlig foelelse, da hele jorden begyndte at gynge under foedderne paa een. Skaelvet maalte 6,8 paa richterskalaen og var det stoerste skaelv i 78 aar her.

Denne uge har indtil nu vaeret stille og rolig, i tirsdags var vi i biografen for at se en bollywoodfilm kaldet Bodyguard, paa trods af at den er paa hindi, er den utrolig underholdende og fuld af skoenne sange og dansescener. Onsdag til torsdag overnattede vi i et af Kathmandu’s slumkvarterer hos forskellige familier. Det var en stor oplevelse, der paa trods af sproglige problemer, var en af de bedste ting her. Familien var meget aaben og lattermild, og vi fik serveret nepalisisk hjemmebraendt, lavet paa majs og et kaempe fad med mad, der selvfoelgelig blev indtaget ‘nepali style’ aka. hoejre haand. Det kraever en smule oevelse at spise ris med sovs med fingrene!

Nu venter den sidste weekend her paa platformen inden vi paa torsdag drager videre, saa der skal hygges og Kathmandu’s ‘natteliv’ skal nydes.

Namaste og kaerlige tanker til alle!

Siden sidst..

Standard

Aahh, der sker saa meget at det er svaert at foelge med altid her paa bloggen, saa i faar lige de mest spaendende.

I soendags havde vi om religionerne i Nepal, de to stoerste er hinduismen og buddhismen, begge virkelig interessante. Efter det tog vi til et hindu tempel oppe i bjergene, der er meget kendt og der kommer pilgrimme helt fra Indien, for at bede der. Der er cermoni hver dag fra 12 til 13, hvorefter alle saa kan ofre til guderne. Det var fantastisk at opleve folk ofre blomster, ris og kokosnoedder. Der blev ogsaa ofret en hane, hvilket egentlig ikke var saa voldsomt som det maaske lyder, det gik meget staerkt og der var naesten ikke noget blod overhovedet. Det er lidt underligt med dyreofringer i hinduismen, for dyret skal indvilge i at ville ofres ved at nikke – hvilket ofte bliver hjulpet paa vej af vand, man sproejter paa dyret. Vi sluttede af med at se et virkelig flot buddhistisk tempel, der bliver kaldt abetemplet, fordi der lever vilde aber omkring det. Vi oplevede ogsaa munkene mediterer, hvilket var rigtig specielt at se og hoere, de spiller musik og synger samtidig.

Mandag, tirsdag og onsdag var generelt ret stille, vi havde mere undervisning og tirsdag aften hyggede vi med dem fra Global Change, de er cirka tyve ogsaa saa der er gang i huset. Vi optraadte med nationalsangen og norsk folkedans – vi har en pige paa vores hold fra Norge. Tilgengaeld hoerte vi sange og saa danse fra Nepal og Burma.

Torsdag den 8. Vi skulle have moedt en teater grupper, der laver shows, hvor publikum er konfliktloesere, men vi blev i stedet inviteret til en aabningscermoni for et bibliotek paa en skole i slummen, som blev stoettet af Actionaid. Det var dog ret langtrukkent, da alle taler var paa nepali!! Efter talerne fik vi chaite og smaakager og en rundvisning i slummen. Det var slet ikke som jeg havde forstillet mig, det skulle vaere en af de vaerste slumkvartere i Kathmandu, men det var rigtige huse, alle havde ordenligt toej paa og flere havde fjernsyn og mobiler, det hele var dog ret beskidt, men det er det alle steder her. Dette var en virkelig god oplevelse, isaer fordi vi paa et senere tidspunkt skal overnatte i slummen! Om aftenen var vi med vores laerer Rikke paa den lokale bar, hvilket var super hyggeligt – krofatter har ingen fortaender, men elsker danskeunge, med mange penge. (:

Fredag startede ud med fremlaeggelser og derefter en tur til et center der hjaelper prostituerede kvinder og deres boern eller bare kvinder og boern i noed, med at faa et respektabelt job og en uddannelse. Vi havde forberedt en masse lege og brugt mange timer paa tagterrassen med ungerne. Der var 22 i alderen 4 til 12 og de var bare saa skoenne og syntes vi var rigtig underholdende og isaer vores kameraer gik paa omgang. Det var virkelig svaert at tage derfra igen, fordi de gerne ville have vi blev. Vi har ogsaa lovet at komme igen. DEt var virkelig en super god oplevelse – glaeder mig endnu mere til Indien.

Her i weekenden har vi kun vaeret 5 voluntoerer her paa platformen, resten er ude og trekke i bjergene, saa vi nyder freden og fritiden, med solskin beautysaloner og lidt vestligt mad (burgere) Man kan godt blive liidt traet af ris, som man faar virkelig meget af hernede. Det var alt for nu – more to come. Knus til alle, namaste.

Udsigten fra en tagterrasse ..

Standard

Fredag den 2. september: I gaar stardtede vi dagen med at laere hinanden lidt bedre at kende og efter vi var faerdige tog alle til Thamal, der er turist og backpacker delen af Kathmandu, for at faa vekslet penge. Vi blev straks overfaldet af flere maend der gerne ville saelge os violiner og floejter, og som kun forstod engelsk naar der blev sagt ja.. (:

Denne del af byen er ogsaa praeget af stoej og organiseret kaos som de andre, men her raaber alle hoejest for at faa solgt deres ting. Her var der flere aber, der svingede sig i elledninger og master, hvilket for os var en vild oplevelse. Lige inden aftensmad kl syv oplevede vi vores foerste ‘powercut’, hvilket jeg slet ikke var forberedt paa! Heldigvis varede det kun 5-7 min.

I dag, loerdag den 3. september: I dag er den obligatoriske fridag i Nepal, ligesom soendag er det derhjemme, det betyder ogsaa ingen undervisning for vores vedkommende, samtidig skal vi selv lave morgenmad og det er lidt svaert at vaenne sig til cornflakes med kogende maelk paa, men da det og ‘grov’ toast er det eneste der er, ende rjeg nok med at spise det med velbehag inden denne maaned er omme. (; I anledning af vores fridag tog jeg i City Centeret der ligger tre minutter fra vores hus, for at koebe lidt ind og kontrasten til gaderne der omgiver centeret er kaempe stor!! Det er meget vestligt inden i og der er mange unge der gaar i vestlig toej, de saelger ogse europaeiske produkter i supermakedet. Det er som en fremtidsbobbel midt i stoevede, stojende gader fulde af skrald og biler.

Efter frokost der blev indtaget hjemme, tog vi til den gamle bydel i Patan, hvor der er mange templer og gamle bygninger. Her moedte vi en knaegt, der rigtig gerne ville have nogle danske moenter til hans samling – og lige pludselig var han blevet, vores lokale guide der viste os andre templer og bygninger i naerheden og han klarede det rigtig godt. Det var dog ikke svaert at se at vi ikke var de foerste turister han charmerede med sine foraellinger, men han var ikke til at staa for. Helt generelt er boernene virkelig koenne hernede, isaer pigerne, selvom selv de helt smaa har make-up paa.

Vi fik ogsaa nydt en oel paa en tagterrasse med udsigt ud over hele byen, det var et virkelig smukt syn.

Vi var ogsaa saa heldige at opleve et optog, hvor en aeldre mand blev baaret gennem gaderne, fordi han var fyldt 77 aar, 7 maaneder, 7 uger, 7 dage og 7 timer.. Igen blev vi overraskede over modsaetninger, da der i mod dem blev baaret et lig, fulgt af graedekoner og mange andre mennesker.. Nu er klokken blevet syv i Nepal og det er tid til aftensmad, saa namaste og paa gensyn .. (:

Kathmandu ..

Standard

Startede denne morgen med at opleve Nepal oppe fra og beundre Himalaya bjergene fra flyvinduet. Det er virkelig et smukt syn med solskin og vat skyer! Tilgengaeld er det en kaempe kontrast til livet i Kathmandu. Man bliver naermest overfaldet inden man er naaet ud af lunfthavnen, alle er meget hjaelpsomme, og kraever kun dollars for de naermest ubetydelige ‘arbejde’ de udfoerer.. 🙂 Trafikken i Kathmandu skal man nok lige vaenne sig til, der gaar lidt tid inden jeg skal ud og cykle i byen!! Hernede er der mindst 23 grader og om ti minutter er der frokost oppe ved tagterrassen, klokken er 12.20 her. Meget mere info foelger, denne dag er bare til afslapning. Ville bare informere om at jeg er kommet godt herned og ser meget frem til at opleve byen.

Namaste ..

PreNepal

Standard

Hej Alle,

Lige et kort indlæg til at starte ud på. Dagen for den store rejse nærmer sig hastigt og det kan mærkes!  Har lidt nerver på og kæmpe sommerfugle i maven, men glæder mig også. Der er en flok skønne mennesker, der skal med, har allerede mødt fire styks, resten finder vi nok i flyet.. (; Pt står den på pakning, hvilket har resulteret i at regnskovene har ofret et træ eller to til diverse lister, så jeg ikke glemmer noget vigtigt. Venter også stadig på visum fra den indiske ambassade, hvilket jeg håber er klar til på onsdag!

Næste gang jeg skriver er det fra Kathmandu, Nepal. Jeg vil opdatere bloggen,  så ofte jeg kan, afhængig af adgangen til computere og internet.

Namaste . (: